Da Camilla og hendes familie kom hjem efter en ferie, vendte de hjem til et hus-helvede. En vandskade i huset endte ud i utallige reperationer og en frustreret Camilla. Trods den yderst uheldige situationen valgte Camilla og hendes familie at vende hus-helvedet om til en hus-drøm. Huset fik en kærlig hånd og kom ud på den anden side smukkere end før. Når man besøger Camilla og hendes familie bliver man nu mødt af et prægtigt to-etagers hus med store vinduer, lyse gulve og åbne rum.
Camilla på 38 år, arbejder til dagligt som selvstændig boligstylist og blogger, med hendes firma Da Costa My Living. I både Camillas projekter og i hendes eget hjem bæres der præg af hendes flair for boligindretning.
Vi har samarbejdet med Camilla om dette blogindlæg, hvor du kan læse om Camillas bedste tips til hvordan du får hygge, personlighed og varme ind i store åbne rum samt hvor hun selv finder sin inspiration fra.
Hvordan vil du beskrive din stil?
Jeg vil beskrive min indretningsstil som en hyggelig nordisk stil, alt i vores hjem er holdt i lyse nuancer, jeg elsker at benytte natur materialer som træ, sten og planter. Jeg går meget op i at der skal være en harmoni mellem alle rummene i vores hjem, så man får en rolig og hyggelig oplevelse. Jeg er meget perfektionistisk og mit hjem er som mit andet barn, det er vigtigt for mig at der er ro og ikke bugner med ting over det hele.
Derfor er der heller ikke meget der er placeret tilfældigt hjemme hos os. Men et hjem for mig er også et sted der skal bruges, der skal være plads til børn, fester og masse af hygge. Alt det synes jeg bestemt at vores lille oase byder på.
Hvordan bruger du belysning i dit hjem?
Belysning er utrolig vigtig i et hjem, men for mig handler belysning ikke kun om det praktiske formål at skabe lys. God og smuk belysning er med til at skabe stemning og er afgørende for helheds indtrykket af det enkelte rum.
Vi har valg spots stort set i alle rum så er vi dækket ind ren praktisk. I vores hall hænger den skønne Hope lampe fra Luceplan, den er efter min smag en af de smukkeste lamper der er på markedet.
Denne lampe er helt fantastisk den har et klart lys og med lysdæmper, kan man dæmpe den til rolig belysning. I vores spisestue og stue hænger der flere forskellige modeller fra det Finske lampe firma Secto, vi har 2 stk Secto Octo over vores spisebord. De giver rigtig fint belysning når der er 2 stk, men mere begrænset med en. I vores pejsestue har jeg valgt Secto 4210 gulvlampen og 4230 væglampe, det er udelukkende hygge belysning hvilket jeg synes passer perfekt til en pejse og tv stue.
Hvor trækker du din inspiration fra?
Jeg finder inspiration over alt hvor jeg kommer. Det kan være alt fra butikker, restauranter, planteskoler, magasiner mm. Jeg er stor fan af instagram hvor jeg bruger en del tid på min profil, samt finde inspiration hos mange af de andre kreative og dygtige instagrammer. Pinterest og de mange blogs, er også fantastiske steder at blive inspireret til at lave sine helt egne personlige indretninger.
Har du et yndlingsspot i dit hjem?
Der er utroligt mange steder jeg holder meget af at opholde mig i vores hjem. Men mit hjerterum er vores spisestue, her er der kig til vores pejsestue, hallen og køkkenet. Det er skønt med så stort et overblik af huset, samtidig med at det er et sted hvor jeg finder ro.
I vores baghave har vi den skønneste overdækket terrasse, med et fantastisk lounge område. Det er nok det sted hvor jeg kobler allermest fra, det er også et sted vi bruger meget når vi har gæster, nyder kolde drinks og drikker sen kaffe.
Hvad lægger dine gæster først mærke til ved dit hjem?
Det vi får allerstørst respons på fra udefrakommende er klart vores hall. Det er virkelig også et fantastisk skønt rum, med en loft højde på hele 8 m. akustikken er super god på trods af det store åbne rum, vi har nenlig fået akustik gipsplader på dele af det strå loft, det kan virkelig anbefales til store rum. Så er der vores fine trappe som fører op til 1. salen, som jeg nok må erkende er blevet kendetegnet på vores hus. Trappen har vi selv udtænkt og tegnet så den er noget helt specielt for os.
Hvordan indfører du hygge og personlighed i dit hjem?
For mig er hygge og personlighed mange ting, og vil være meget forskelligt fra hjem til hjem. Hos os er der blevet lagt vægt på ro, harmoni og personlige billeder i sort/hvid farve af ungerne og oplevelser vi har haft sammen.
Lækre tekstiler som puder, tæpper og ting fra naturen. Alt handler om at føle sig godt tilpas og at der er plads til at leve. For nogle kan vores hjem måske virke meget sterilt, men hos os er også plads det sjov, leg og skønne fester. Så bare fordi man har et pænt hjem er det ikke ens betydning at det ikke skal bruges, jeg er bare typen der finder ro når der er orden på tingene.
Se flere billeder fra Camilla Da Costa's skønne hjem og sug inspirationen til dig gennem hendes mange bolig-billeder, @camilla_da_costa.